Restaurant l'Alsace Webloggen

Restaurant l'Alsace Webloggen

Nyheder, tilbud & opdatering til vores menuer m.v.


Restaurant l'Alsace
, en af de få ældre restauranter i København uden slinger i valsen.
Menukortet koncentrerer sig om de gode råvarer serveret med indflydelse af de klassiske retter fra Europa, især Frankrig og Østrig.


Champagne smagning

NyhedsbrevPosted by l'Alsace 23 Oct, 2017 14:16
Winemakers dinner med Taastrup Ny Vinhandel og de Venoge Champagner
Arrangementet finder sted tirsdag den 5. december kl. 18.30

de Venoge er et af Frankrigs gamle champagnehuse, og mange franskmænd mener, at de Venoge producerer den bedste Brut Champagne, der overhovedet kan købes for penge.

Gennem en lang årrække har champagnehuset vundet en række flotte priser og hædersbevisninger.

Champagnehuset de Venoge’s historie går helt tilbage til 1825, og gennem årene har de Venoge været først med nye ideer i en ellers traditionsbunden verden. Eksempelvis var det de Venoge, som var det første champagnehus, der lancerede etiketter med illustrationer og samtidig også den første producent, der brugte champagneflasker, produceret af ægte krystalglas.

En af de champagner, som vi skal smage denne aften er husets absolutte klassiker, Cordon Bleu. En let, skummende og velafbalanceret champagne, der er produceret på 50% Pinot Noir, 25% Pinot Meunier og 25% Chardonnay.

På denne aften skal vi i alt smage fire forskellige champagner og til disse serveres fire retter, som komplementerer de enkelte champagner.

MENU

Aperitif:
Champagne de Venoge, Princes Rosé

Blinis med kaviar,creme fraiche og rødløg
Champagne de Venoge, Cordon Bleu - Brut

Risotto med trøffel og foie gras
Champagne de Venoge, Blanc de Blancs 2006

Kalvemørbrad med jordskokke puré, chips og morkel emulsion

Champagne de Venoge, Millesime 2002 - Brut

Lun chokolade fondant med krydret appelsin salat

Champagne de Venoge, Cordon Bleu - Semisec


De Venoge vil blive præsenteret af Export manager Franck Mayaud fra De venoge og Lars Gregersen fra Taastrup Ny vinhandel.

Pris for aftenens arrangement er kr. 850,- per person, og inkluderer en 4-retters aftenmenu samt 5 glas champagner.

Vi gør opmærksom på, at det er nødvendigt at forudbestille plads

på tlf. 33 14 57 43.