Restaurant l'Alsace Webloggen

Restaurant l'Alsace Webloggen

Nyheder, tilbud & opdatering til vores menuer m.v.


Restaurant l'Alsace
, en af de få ældre restauranter i København uden slinger i valsen.
Menukortet koncentrerer sig om de gode råvarer serveret med indflydelse af de klassiske retter fra Europa, især Frankrig og Østrig.


Chateau Neuf Smagning den 17 november

NyhedsbrevPosted by l'Alsace 03 Oct, 2016 19:45
Wine maker´s dinner 17. november

I samarbejde med Excellent Wine inviterer vi indenfor til en spændende aften med vinsmagning og en dejlig 3-retters menu.

Arrangementet finder sted torsdag den 17. november kl. 18.30.

Chateauneuf du Pape bliver omdrejningspunktet med prøvesmagning af 5 forskellige vine.

Vinene som der skal smages denne aften kommer fra Famille Quiot - Domaine du Vieux Lazaret.

Navnet Vieux Lazaret kan dateres tilbage til 1700-tallet, hvor der i byen Châteuneuf-du-Pape lå et hospice drevet af munkeordenen Les Lazaristes. Munkene tog sig af syge og trængende.

Bygningerne forfaldt efter pesten i 1720 og blev i 1800-tallet overtaget af familien Quiot, der brugte dem til landbrugsbygninger. I dag er de udvidet og moderniseret og danner rammen om Vignobles Jérôme Quiot.

Quiot-familien ændrede i 1915 navnet til Domaine du Vieux Lazaret.

Den lille borg, der afbildes på etiketterne er "Tour de Lhers", som lå ved et overgangssted ved Rhonefloden. Borgen har været i familiens eje siden 1795, og har i perioder været familiens hovedsæde.

Alle de bedste parceller er - ned til 1 m’s dybde - dækket af kartoffelstore, runde sten, der er frygtelige at arbejde i. En skovl eller hakke holder ikke længe i de marker. Men alle disse runde, lyse sten har stor betydning for druerne. Om dagen reflekterer de solens stråler, så druerne også får lys nedefra, og om natten virker de som varmedunke, der afgiver al den varme, de har suget til sig i dagens løb.

Resultatet er nogle fantastiske vine, som du kan smage på Restaurant l’Alsace.

MENU

Fleischschnecke (Specialitet fra Alsace) med braisieret kød, overhældt med oksebouillon og pyntet med lidt trøffler

Gråandebryst og lår serveret med Puy linser tilsmagt med foie gras og trøffel

Lun brie serveret med sylte walnødder og lidt sprødt salat


Hvornår: Torsdag den 17. november kl. 18.30.

Pris per person - 595 kr. (inkl. 5 glas vin)

Bordbestilling kan ske på tlf. 33 14 57 43