Restaurant l'Alsace Webloggen

Restaurant l'Alsace Webloggen

Nyheder, tilbud & opdatering til vores menuer m.v.


Restaurant l'Alsace
, en af de få ældre restauranter i København uden slinger i valsen.
Menukortet koncentrerer sig om de gode råvarer serveret med indflydelse af de klassiske retter fra Europa, især Frankrig og Østrig.


Winemaker's dinner Weixelbaum

AftenmenuPosted by l'Alsace 03 Jan, 2018 15:33
Winemaker’s dinner med Weixelbaum fra Østrig

Lørdag den 24. marts kl. 18.30 - sæt kryds i kalenderen!

Når vi kommer lidt længere hen på foråret afholder vi endnu en spændende Winemakers dinner. Denne gang med det prisvindende Weingut Weixelbaum fra Østrig.

Restaurant l'Alsace har kendt familien Weixelbaum i en lang årrække. Ja, faktisk er Weixelbaum ven af huset, da Josephine og Gabi Weixelbaum for år tilbage gik på restaurantskole sammen i Østrig.

Derfor er det også med ekstra stor glæde, at vi kan invitere til en aften i selskab med Gabi Weixelbaum samt nogle dejlige østrigske vine.

Hos Weixelbaum handler det i al sin enkelthed om: ‘to produce wines that we love to drink, and that we love to watch others enjoying them.’

Vinene fremstilles med lige dele kærlighed og passion, og du kan derfor se frem til en aften i selskab med nogle fantastiske vine.

Arrangementet denne aften inkluderer en 3-retters menu samt 5 glas vin.

Pris: kr. 585,- (ekstra glas kr. 50,-)